Fri Flow Dans' logo: en håndmalet spiral

Fri Flow Dans

En fri og intuitiv bevægelsesform, hvor du danser uden faste trin eller regler. Fokus er at lytte til kroppen, musikken og øjeblikket.

Vejle

Om dansen

En time, hvor du ikke skal præstere

Fri Flow Dans er en time, hvor du hverken skal præstere, følge en koreografi eller være god til at danse. Du skal bare mærke kroppen og undersøge, hvad den har brug for lige nu.

Vi tager udgangspunkt i kroppen, som den føles i dag. Nogle dage har den brug for kraftfulde bevægelser og høj puls, andre dage for langsomme, rolige og næsten meditative bevægelser.

Musikken fører dig gennem forskellige stadier – fra at lande i kroppen, over dynamisk bevægelse og højere intensitet, til gradvist at finde ro igen. Undervejs inviteres du til nænsomt at slippe kontrollen og finde din egen måde at bevæge dig på.

Der er ingen rigtige eller forkerte bevægelser, ingen præstation og ingen koreografi, der skal huskes. Du mærker efter:

  • Hvad har jeg lyst til?
  • Hvad har min krop brug for lige nu?
  • Hvad føles naturligt og rart?

Det kan være fysisk krævende, pulserende, legende, langsomt og roligt. Det eneste du skal, er at prøve at mærke efter.

Timen kan afsluttes med en kort meditation, hvor vi lander i kroppen. Nogle gange bruger jeg en rolig trommerejse som overgang fra bevægelse til stilhed, så du kan mærke efterklangen af det, kroppen har været igennem.

Timen foregår i dæmpet belysning, så fokus flyttes fra omgivelserne og ind i kroppen.

Håndstemplede visitkort på kraftpapir med Fri Flow Dans' spiral

Jeg troede ærligt talt, det ville være noget underligt healer-halløj. Men det var faktisk bare en hel time, hvor jeg kunne danse præcis, som jeg havde lyst til – til en virkelig fed playliste! Det er en skøn oplevelse!

Hege Dalsgaard · tilbagevendende deltager

Om Louise

Mit navn er Louise

Jeg har gennem flere år arbejdet med mennesker gennem blandt andet hypnose og coaching, og jeg har altid været optaget af, hvordan vi kan lære os selv bedre at kende – både mentalt og kropsligt.

Jeg har også selv mærket på egen krop, hvad der sker, når man kommer til at overhøre sine egne signaler. Det blev starten på en anden slags rejse for mig. En rejse væk fra hele tiden at skulle præstere, gøre det rigtigt og være noget bestemt – og hen imod at lære at mærke, hvad der faktisk foregår i mig.

Her har rammefri bevægelse været en fantastisk vej tilbage til kroppen.

Når der ikke er en koreografi, der skal følges, eller en bestemt måde, man skal bevæge sig på, bliver det lettere at lytte. Til kroppen. Til dagsformen. Til de små signaler.

For mig handler Fri Flow Dans derfor ikke om at lære at danse. Det handler om at lære at lytte til kroppen – og øve sig i at være tro mod det, man mærker.

Og måske opdage, at kroppen faktisk har meget mere at fortælle, end du giver den plads til.

Håber vi ses.

Praktisk

Det praktiske

Sted og datoer
Slås op på Instagram
Tag med
Tøj du kan bevæge dig i

Sted, datoer og tidspunkter bliver altid slået op på Instagram. Følg @friflowdans for at se, hvor og hvornår der danses næste gang.

Kontakt

Har du et spørgsmål?

Du er altid velkommen til at skrive, hvis der er noget du er i tvivl om – eller bare gerne vil vide, hvornår der er dans næste gang.